Jørn Lunds tale ved Det Danske Akademis årsfest i november 1999

Velkommen til årsfest i Det danske Akademi!
De lytter til sekretærens årsberetning.
Estimeret varighed: 5 minutter.
Flyvehøjde: skiftende.

Akademiet er trådt sammen tredje tirsdag i hver mø­demåned i det forløbne år til drøftelse af litteratur, sprog og ånd, som det så forpligtende hedder i fun­datsen. I april var Elsebeth Gerner Nielsen gæst på Rungstedlund, og i samme måned afholdt Akademiet et velbesøgt og vellykket forfattermøde med gæster, der læste op og diskuterede.

Det Danske Akademi har tidligere været sammen med Det Svenske Akademi, vi har besøgt kolleger i Norge - og i år var akademiet i Island, eller rettere ‘på Island’, som de selv siger. Der blev afholdt et stort ar­rangement i Nordens Hus med 250 interesserede til­hørere, og lige så mange måtte gå forgæves. Aviser og tv var på pletten, og indslag i tv-avisen kom umiddel­bart efter de store ulykker og katastrofer, længe før petitstoffet. Vi besøgte Halldor Laxness’ hjem og var gæst hos hans enke, islandske håndskrifter som Codex Regius blev hentet op fra de brandsikre bokse i kæl­derdybets mørke, som er et bedre konserverende ele­ment end dagens klare lys. På Thingvellir, eller Thingvallasletten som vi kalder den på valbyislandsk, fulgte vi sagafigurerne skridt for skridt og hørte i si­lende regnvejr et langt retshistorisk foredrag, der om­formede Akademiet til ‘de våde poeters klub’. Præsi­denten tog imod og inviterede Akademiets sekretær tilbage om 1000 år, så han kunne forvisse sig om, at der fortsat ikke ville være et amerikansk låneord i is­landsk. Jeg kvitterede med et dæmpet Okay!

Vigdis Finnbogadottir deltog i det litterære arran­gement og middagen derefter, og islandske forfat­tere, bl.a. de to tilstedeværende, tog entusiastisk del i fællesskabet. Jørgen Gustava Brandt kvitterede på Akademiets vegne med at skabe et maleri med is­landsk motiv, som er tilgået vor kontaktperson Audur Hauksdottir.

Hvorfor nu de mange ord i en passus, der nærmer sig namedropping?

Fordi det er tankevækkende, at digtning har så cen­tral en placering i den islandske offentlighed, fordi vi er uvante med det, og fordi det fortæller om en stor og vedvarende gensidig interesse for litteratur. Inter­essen er ikke kun bagudrettet, mod Islands bidrag til verdenslitteraturen og den historisk betingede dansk- indflydelse på Island - interessen knytter sig også til samtidslitteraturen. Dansk litteratur læses på Island, islandsk litteratur oversættes - og læses - i Danmark.

Vi er glade for at have Island inden for dørene her på Kunstindustrimuseet!

Traditionsbevidstheden på Island manifesterer sig i en sprogpolitik, der bl.a. har gjort middelalderlitteratu­ren tilgængelig også i vore dage. Fremmedord er ikke velkomne. I Danmark diskuterer vi i disse måneder, om Danmark ikke skal have en klarere sprogpolitik, og der kan være grund til at overveje, om en eventuel kursjustering skal være defensiv, offensiv eller begge dele.

Dansk Sprogværn var navnet på en forening, som ville modarbejde retskrivningsreformen fra 1948, der havde indført bolle-å og lille bogstav i navneord; det opfattede man som en trussel mod det danske sprog. Perspektiverne i debatten om det danske sprogs over­levelse er unægtelig større i vore dage, og det er glæ­deligt, at kulturministeren har forståelse for sprogets betydning som kulturbærende faktor, som fælles vil­kår for dem, der ser verden åbne sig gennem det dan­ske sprog. Alt for mange har et instrumentelt forhold til sproget og opfatter det blot som et i princippet til­fældigt middel til overførelse af informationer. Men de fleste her i landet har det til fælles, at det danske sprog er et redskab til kommunikation og kontakt, en støtte for tænkningen og en vej til æstetiske oplevelser.

Omsorg for sproget er i Danmark noget, man stort set kun kender til, når sproget er truet eller opfattes som udsat for udslettelse. I 1500-, 1600- og 1700-tallet skulle sproget opbygges, beskrives, stabiliseres og ind­sættes i sine rettigheder som et brugbart redskab for kirke, administration, videnskab, skole og digtning. I 1800-tallet blev dansk det altdominerende sprog inden for alle felter, og det blev dyrket med særlig en­tusiasme i perioder, hvor truslen fra Tyskland gjorde sig gældende. Noget tilsvarende så man i 1930’erne og 1940’erne.

Efter 2. Verdenskrig har den amerikanske påvirkning gennem det engelske sprog været særlig intens. Mange bekymrer sig ligefrem for, om det danske sprog kan klare sig i informationssamfundets engelskdominerede offentlighed. Inden for ungdomskultur, forskning, teknik og erhvervsliv er det danske sprog vigende.

Det er Det Danske Akademis opfattelse, at det er vigtigt at bevare det danske sprog som redskab for kommunikation og udtryk for dansk kultur, og vi vil gerne medvirke til at kvalificere debatten om, hvor­dan man bedst gavner det danske sprog. Akademiet samarbejder i den forbindelse med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævn.

Det Danske Akademi rummer i sin kreds et medlem, der har placeret internetkommunikation som et cen­tralt element i en roman. Samme medlem er oven i købet i stand til at organisere en hjemmeside. Takket være Jens Smærup Sørensen, herefter Jens Smaerup Sorensen, kan man nu få fyldig besked om Det Dan­ske Akademi, dets historie og priser på adressen www.danskeakademi.dk. Tak for denne indsats, der snart skulle gøre det muligt for enhver at klikke på Bil­leskov Jansen.

Musikken leverer Frans Rifbjerg, Hugo Rasmussen og Doug - ordene følger i tur og orden, og vi forventer at lande omkring bordene med forfriskninger, senest kl. 17.25.

Velkommen til årsfest, eller på nudansk: fortsat god årsfest!