Det Danske Akademi Billede
Optagelsesår
2018

Thomas Boberg

Resumé

Født 1960. Han debuterede med digtsamlingen Hvæsende på mit øjekast i 1984 og har siden udgivet atten digtsamlinger, deriblandt Hesteæderne 1-3, som udkom samlet i et bind i 2015, men senest Mexicocitydigte i 2017. Han har desuden udsendt fire bind Rejseminder: Sølvtråden (1996), Americas (1999), Invitation til at rejse (2003), og I den næste by (2012). Mange rejser. Han har været bosat i Barcelona, Spanien, og i Lima, Peru i tolv år. I alt har han opholdt sig 18 år i udlandet. I 1986 modtog han Statens Kunstfonds treårige stipendium, og i 2001 Statens Kunstfonds hædersydelse. Af andre priser kan nævnes Otto Gelsted-prisen, Henrik Pontoppidans Mindefond, Morten Nielsens Mindelegat, Drachmann-legatet, Johannes Ewalds hæderslegat, Novi Sads internationale poesipris. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 modtog han Det Danske Akademis store pris.